Skip to main content

Immunologi

Vores immunsystem er livsvigtigt for at beskytte os mod sygdomme. I visse situationer fungerer immunsystemet ikke som det skal. Det kan medfører at det både under- og overreagerer på en trussel mod kroppen. 

Inden for immunologi leverer Sobi behandlinger af alvorlige, funktionsnedsættende eller til og med livstruende sygdomme. Med vores viden om de berørte mekanismer undersøger vi, hvilket potentiale vores eksisterende produkter har til at bidrage til behandling af nye indikationer. Vi søger også efter nye lægemidler i en sen udviklingsfase, der viser lovende resultater inden for områder med et stort udækket medicinsk behov.

Vi bygger videre på vores erfaringer med at gøre innovative lægemidler tilgængelige for mennesker som behøver dem. Vi samarbejder løbende med sundshedpersonale, patientforeninger og andre interessenter, for at behandlinger mod immunologiske sygdomme kan nå ud til så mange patienter som muligt.

Autoinflammatoriske sygdomme og interleukin-1

Proinflammatoriske cytokiner spiller en vigtig rolle i reguleringen af kroppens immunforsvar. De dannes af forskellige celletyper, eksempelvis makrofager, monocytter og fibroblaster. En type af proinflammatoriske cytokiner er interleukin 1 (IL-1)-familien, som spiller en central rolle for akutte og kroniske inflammatoriske sygdomme og tilstande ved at binde sig til IL-1-receptorernes celler.

IL-1-systemet er også involveret i flere andre biologiske funktioner, såsom metaboliske og bloddannende aktiviteter. For et stadig større antal autoinflammatoriske sygdomme er IL-1-familien vokset frem som et mål for immunologiske behandlinger, hvor man ser hæmning af IL-1 som grundlag for effektive behandlinger.

CAPS (kryopyrinassocierede periodiske syndromer) er en gruppe af sjældne og potentielt livstruende, autoinflammatoriske sygdomme, der er kendetegnede ved øget produktion af proteinet interleukin 1ß (1L-1ß). Hududslæt, periodisk feber, hovedpine, træthed og ledsmerter er almindelige symptomer. Den alvorligste form af CAPS kaldes NOMID (systemisk multiinflammatorisk sygdom med neonatal debut) eller CINCA (kroniske infantile neurologiske hud- og artritsyndromer).

Inden der fandtes medicinsk behandling af NOMID/CINCA, nåede ikke engang 20 procent af de ramte børn voksenalderen. I dag er prognosen god for de fleste patienter, der kommer i behandling. IL-1 er også en vigtig faktor i Stills sygdom, en sjælden, systemisk, antiinflammatorisk sygdom, der er kendetegnet ved høj feber, ledsmerter og hududslæt. Patienter med leddegigt kan have forhøjede IL-1-niveauer og andre symptomer, der stemmer overens med sygdomsaktivitet.


Referencer:

NOMID/CINCA – Autoinflammatory Alliance