Skip to main content

Gennemsig­tighed

Gennemsigtigt samarbejde

I dagens samfund er der stadig større forventninger om åbenhed fra samtlige aktører i samfundet – virksomheder, organisationer og individer. Dette inkluderer også relationerne mellem lægemiddelindustrien og de offentlige ansatte i sundhedssektoren, hvor al interaktion bør være præget af etisk adfærd, integritet og gennemsigtighed.

For at skabe en bæredygtig værdi for patienter, aktionærer og samfundet støtter Sobi forskellige initiativer, der sikrer åbenhed, blandt andet gennemsigtig interaktion med interessenter inden for sundhedssektoren.

Samarbejde mellem forskellige aktører inden for sundhedssektoren og lægemiddelindustrien har længe været en positiv drivkraft for både fremskridt inden for patientbehandling og udvikling af innovative lægemidler. 

Sundhedspersonale og patientforeninger er værdifulde partnere for Sobi. Som eksperter på deres respektive felt giver de en videnskabelig og medicinsk viden og et unikt indblik i patientbehandlingen. Dette partnerskab er helt grundlæggende for at drive udviklingen af medicinsk videnskab fremad og bidrager til at opfylde forskellige patientbehov.

Sobi har tilsluttet sig Det Etiske Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI). Formålet med ENLI er at sikre et professionelt sagligt og uafhængigt samarbejde mellem de tilknyttede lægemiddelvirksomheder og sundhedssektorens øvrige parter, samt at sikre åbenhed om de tilsluttede virksomheders samarbejde med deres interessenter.

Samarbejdet mellem Sobi og sundhedspersonale gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Der er opstillet rammer for bl.a. dialogen mellem lægemiddelvirksomheder og politikere og myndigheder, som skal bidrage til at dialogen altid foregår på en åben, ærlig, redelig og troværdig måde.

De etiske regler skal samtidig sikre, at parterne er økonomisk uafhængige af hinanden, og at samarbejdet og dialogen altid foregår på en måde, så pressionsmuligheder parterne imellem er udelukket.

Åben rapportering om værdioverførsler

Som en del af vores mission om at udvikle og levere innovative behandlinger for at give personer med sjældne sygdomme en bedre tilværelse stræber vi efter at øge åbenheden i en allerede velreguleret branche. I forbindelse med at sikre fremtidige samarbejder, styrke vores relationer med sundhedspersonale samt øge kendskabet i omverdenen forpligter Sobi sig til at opfylde relevante krav om gennemsigtighed i forbindelse med værdioverførsler. 

Sobi rapporterer alle værdioverførsler (monetære og in natura), der er foretaget til aktører inden for sundhedssektoren på det danske marked.

Hvis du har spørgsmål om de værdioverførsler, som Sobi rapporterer om, bedes du sende os en e-mail på [email protected] og skrive "Transparency" i emnefeltet, så vi kan svare hurtigst muligt.